Ventilationsenheder
Her kan du finde forskellig information omkring, hvilke produkter vi hos LinkNordic producerer samt information omkring automatikken i produkterne
Bolig
Vores ventilationssystemer til boliger sikrer et godt indeklima, mens energitabet til omgivelsernes holdes på et lavt niveau ved hjælp af høj temperaturgenvinding.
Erhverv
Erhvervsventilation med modstrømsvekslere er en investering i virksomhedens fremtid, da denne type aggregat har en høj termisk varmegenvinding og derfor er energieffektiv.
Brandmæssige enheder
Denne innovative sammensmeltning af brandcelle og ventilationsaggregat resulterer i en optimering af pris og pladsbesparelse og er udviklet i samarbejde med de bedste samarbejdspartnere.
Automatik der er energieffektiv, driftsikker og nem at bruge
Systemet indeholder alle de komponenter, der er nødvendige for at styre ventilatorer, elektriske og vandbaserede varmelegemer, kølesystemer, varmevekslere og aktuatorer i moderne ventilationsanlæg.
Systemkomponenterne kommunikerer via standard Modbus-teknologi, mens ekstern kommunikation foregår via standard Bus-systemer alt efter markedsbehovene.
Styringsautomatikken til ventilationsaggregaterne er en unik styringsløsning, som giver vores kunder markante fordele gennem intelligente løsninger som eksempelvis brugertilpassede informationsniveauer og indbygget webinterface.
Brugervenligheden er i top, og enkelheden i opbygning, montage og service giver betydelige besparelser på både økonomi og miljø.
Systemet indeholder alle de komponenter, der er nødvendige for at styre ventilatorer, elektriske og vandbaserede varme-/kølelegemer, kølesystemer, modstrømsvarmevekslere og aktuatorer, der blandt andet indgår i HCPs moderne ventilationsanlæg.
Systemkomponenterne kommunikerer via standard Modbus-teknologi, mens ekstern kommunikation foregår via standard Bus-systemer alt efter markedsbehovene. Masteren indeholder en højtydende processor og alle interfaces til og fra systemet.
Air2 er et samlet system til styring af ventilationsanlæg, der bruger de nyeste teknikker inden for kommunikation og design, samt erstatter traditionelle kabelforbundne systemer.
Air2 giver slutbrugeren og installatøren den perfekte løsning i kraft af sit tidssvarende design og sin brugervenlige programmering.
AIR2 systemkonfigurering og alle anlægsapplikationer udføres via en brugervenlig web-interface, som gør installations- og indreguleringsarbejdet til en leg.
Den totale integration af styrings- og effektelektronik findes
ikke bedre i branchen. Systemet virker fra starten – så enkelt er det!
AIR2-systemet er anden generation elektroniske løsninger til ventilationsanlæg. OJ Electronics præsenterer via AIR2 et topmoderne system, der er baseret på årelange erfaringer med HVAC-produkter, og som sikrer maksimal komfort og lavt energiforbrug.
Systemet konfigureres via en standard IE-browser på en PC direkte i den indbyggede webserver. Programmøren kan opsætte forskellige niveauer til forskellige brugergrupper ved hjælp af en brugerflade med flere niveauer.
Ventilationsanlægget betjenes fra en PC via den indbyggede webserver eller via den unikke “tryk og drej” knap på håndterminalen.
Alle perifere enheder tilsluttes til masteren vha. et Modbuskabel, som gør det nemt at tilslutte systemet og samtidig fastholde fuld kontrol med alle systemenheder. Denne unikke løsning gør systemet meget omkostningseffektivt at installere, indregulere og servicere.
Ventilationsanlægget samles fra fabrikken med al indvendig installation og kabelføring og kan skilles ad hvis ønsket i forbindelse med transport og samles igen på installationsstedet.
Air2 kan tilsluttes til en lang række forskellige kommunikationssystemer: Modbus RTU, Modbus TCP/IP, intern webserver, BACNET og via tilkøb LON.